Restaurant Frederiks Have i Frederiksberg

Hvor ligger Restaurant Frederiks Have?

🏠 Virginiavej 1, 2000 Frederiksberg


Anmeldelser

·

Restaurant Frederiks Have er et dejligt sted til en god middagsoplevelse.Vi fik en femretters menu, hvilket var rigtig meget mad. Man kan sagtens nøjes med mindre, men kan klart anbefales, da alle retterne smagte fantastisk.Vores tjener var kompetent og venlig. Klart en stor ros til ham herfra.Vinmenuen tilknyttet var også uden kompromiser. Vinene var lækre og der blev hældt relativt store glas op.Bemærk at hvis man sidder i det første rum, kan der være lidt køligt, så i koldere perioder vil jeg anbefale at sidde i det sidste rum. Der var også lidt køligt her, men ikke noget man ikke kunne holde til.Parkering kan være lidt svær i området, så kom i god tid, så du har mulighed for at lede efter en parkeringsplads.Restaueant Frederiks Have er et sted jeg gerne vil besøge igen. Lækker mad, vine og god betjening.

·

Fantastisk lille perle på Frederiksberg! Maden og vinen var i topklasse og ligeledes var personalet.Hyggelige omgivelser.Det var en super oplevelse!

·

Jeg fik fem-retters aftenmenu med vin, kaviar og champagne. Jeg må indrømme jeg har lidt skuffet selvom retterne egentlig var ganske fine og lækre som også den tilhørende vin.Jeg har to problemer, super gode råvarer, men ikke helt tilberedt godt nok til prisen og et menukort der ikke helt passer til oplevelsen af den enkelte ret. Det kan være jeg er forkælet men jeg er som skrevet skuffet.

·

Ikke så hyggelig, men fremragende mad, god betjening med lidt forståelses problemer, norsk.

·

Fin aften med flere små retter, hyggeligt sted med god betjening

·

Lækker spise restaurant. Fantastisk mad og rigtig god betjening. Alt i top.

·

Meget hyggelig atmosfære med et enkelt oveskueligt spisekort. Vi valgte 6 små retter til frokost. Det var virkelig lækkert og med en venlig og smil i øjet betjening. Vi kommer bestemt igen.

·

I en smal sidegade til Smallegade ligger denne perle af en restaurant og gemmer sig fra den travle verden udenfor.Her er der ro - med dæmpet, afslappende belysning og god akustik, som er med til at sætte en hyggelig stemning.De kyndige, flinke og opmærksomme tjenere bruger gerne et par minutter på at fortælle mere om maden og vinen, komme med en anekdote eller smalltalke med gæsterne - uden dog, at det opleves påtrængende og uden at det går ud over serviceringen af de øvrige gæster. Ganske solidt arbejde af tjenerteamet.Og maden er helt fantastisk - smagskombinationerne er spændende uden at være mærkelige og kvaliteten af råvarerne er høj.Dertil må prisen for en 5-retters menu anses at være yderst rimelig efter københavnske, undskyld - frederiksbergske, standarder. Vinmenuen er ligeledes godkendt.Alt i alt er et besøg på Frederiks Have dømt til at blive en dejlig oplevelse all around, som af samme årsag anbefales på det varmeste!

·

Valgt små de 6 små retter. Og dermed indforstået med, at de så ikke nødvendigvis kommer anrettet på brød som reelt smørebrød, men i stedet sandsynligvis i små portioner. Således var det. 2 anretninger af 3 portioner.Det samlede indtryk var, at der var kræset om smagen. Især rejesalaten, den rørte laks, braiseret svin samt den meget lækre hønsesalat var sublim.Betjening var høflig og god til at svare.En helt igennem god oplevelse.

·

Virkelig god mad, spændende vi valg og opmærksomme og vidende tjenere. En ren fornøjelse!

·

Et hyggeligt og fint sted, hvor der er dejlig intim stemning. Der er mulighed for at sidde udenfor på terrassen, hvor der er varmelamper og tæpper til de koldere aftener. Maden var velsmagende og rigtig lækker, der kunne godt have været mere af den, så god det smagte. På vinkortet finder man noget for enhver smag og cocktails er også muligt. Prismæssigt er det i den dyrere ende og bestemt et besøg værd.

·

Fantastisk restaurant - hvor vi også valgte at holde en hyggelig 50 års fødselsdag for hele familien med børn - og vi har spist flere intime parmiddage flere gange😋😍.Dejlige smukke lokaler med en afslappet atmosfære og god akustik.Maden er formidabel, legende, sæsonbetonet, med respekt for råvarerne - og viser et køkken, som ikke er bange for at skabe deres eget indtryk og holde fast i det☺️.Personalet er eminent til at skabe en afslappet god stemning med et smil på læben, humor samt et supergodt vinkendskab - som fint spejler maden på en smuk måde😃.Tak for de skønne middage - vi ser frem til mange flere❤️.

Efterlad kommentarer:

Ofte stillede spørgsmål om Restaurant Frederiks Have:
Ja, på Restaurant Frederiks Have kan du foretage en reservation ved hjælp af Superbexperience.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Restaurant Frederiks Have ved at ringe til 38 88 33 35.
409 kunderne hos Restaurant Frederiks Have har givet den en gennemsnitlig bedømmelse på 4,7.